Menu

UNGDOM

Børne- og Ungdomsfodbold i Såby Fodbold

 

 Kære forældre I det følgende har vi samlet nogle af de overordnede ting, som gælder for børne- og ungdomsfodbold i Såby fodbold.

Sammen med trænerne bestræber vi os på at sikre de bedste betingelser for at udvikle den enkelte spiller uanset niveau, samt skabe gode oplevelser og kammeratskaber.

Træning:

I praksis foregår træningen på den måde, at nogle årgange træner i team sammen med andre årgange og andre træner i team med kun deres egen årgang.

Hvordan disse team skal sammensættes, bliver besluttet i fællesskab mellem trænere og ledelse.

Der kan ske ændringer i teamsammensætning fra sæson til sæson afhængigt af, hvor mange spillere og trænere vi har til rådighed.

Alle vores børnehold træner samtidigt tirsdag og torsdag i udendørssæsonen (nogle kun 1 af dagene). Dette giver mulighed for samarbejde mellem de enkelte teams.

Træningen i det enkelte team vil hovedsageligt foregå som stationstræning. Træningen planlægges og ledes af en Teamtræner. I nogle team deles denne post mellem flere personer.

Derudover søges nogle faste hjælpetrænere samt i nogle team også flextrænere.

Flextrænerne er forældre, som hjælper til med at passe en station en gang i mellem efter behov og aftale med teamtræneren.

Holdinddelingen til træning vil være fleksibel fra gang til gang. Den foretages af teamtræneren og er som regel planlagt inden træningen. Ved denne inddeling har man mulighed for at inddele spillerne på forskellige niveauer fra gang til gang.

Information:

Alle træninger, kampe, arrangementer ligges op som aktiviteter på holdsport (www.holdsport.dk) af holdlederen tilknyttet det enkelte team.

Kampe:

Teamtræneren bestemmer hvilke turneringer og hvilke niveauer der tilmeldes på. Er der spillere nok til mere end ét hold, kan man også her niveaudele, så alle får mest muligt ud af at spille kampe. Hvilke hold man spiller på, bestemmes af teamtræneren fra kamp til kamp. For børnehold er kampene ikke vigtigere end træningen, men vi forventer, at alle som led i udviklingen deltager i kampe jævnligt.Til kamp spilles efter HAK princippet, hvilket betyder, at alle, som er udtaget til kamp i alt får spilletid svarende til minimum en halvleg. Det er træneren der bestemmer, hvem der er på banen hvornår.

Fairplay:

At spille fodbold i Såby skulle gerne betyde at man får udviklet kammeratskabet med medspillerne. Samtidigt skal det også gerne være med til at lære børnene og de unge, hvordan man opfører sig i både sjove og knap så sjove situationer – som gode tabere og gode vindere.  Desuden lærer man at have respekt for dommer/kampleder, medspillere, modspillere og trænere. Man lærer også at få respekt for de faciliteter og remedier vi benytter. Værdier, der styrker børn og unge i sociale sammenhænge også uden for fodboldbanerne.

Vi forventer:  

At spilleren møder til tiden til træning og kamp.  

At spilleren har fodboldstøvler, benskinner og drikkedunk.

At forældrene sørger for at melde tilbage på de beskeder der bliver sendt ud fra træner og klub, samt tilmelde/afmelde på aktiviteter på holdsport.

At forældre og spillere hjælper med få samlet alle bolde og veste m.m. sammen efter træning og kamp (materialer er en stor post på budgettet)

Deltagelse i de forældremøder, der indkaldes til.

At man melder ud til træner/ klub, hvis der er noget man er i tvivl om eller utilfreds med.

At kontingentet betales til tiden og i fald der er problemer, laver aftaler med klubben.

 

Kontaktforældre:

Hver årgang vælges en forældrerepræsentant for hele sæsonen. 

Du er altid velkommen til at hjælpe med træning eller andre opgaver i klubben - vi er sikre på dit barn vil elske dit engagement - og som klub har vi brug for dig.

Til sidst får du lige ”De 10 Forældrebud” fra DBU

 

På hjemmesiden http://www.saabyfodbold.dk/ kan du se nyheder, kontaktoplysninger og træningstider/ steder for de enkelte årgange.

Her kan du også finde kontingentregler m.m.

Yderligere oplysninger kan fås hos undertegnede.

Med Sportslig hilsen

Bo Jeppesen Ungdomsansvarlig Såby Fodbold

Tlf. 29160230

Mail. ungdom@saabyfodbold.dk

 

Luk