Menu

Erhvervsklubben

Såby Fodbold Erhvervsklub, hvor lokale virksomheder støtter op omkring klubben, er i rivende udvikling.

For små fire år siden talte erhvervsklubben 26 medlemmer. I dag har vi rundet 50 medlemmer, og flere er på vej ind. Vi tilbyder vores sponsorer god synlighed i form af en bande, skilt til vejen, skilt ved ”Tutten” samt på reklameskærm, i flyvers og på Facebook. Vi laver tre årlige arrangementer i form af foredrag, virksomhedsbesøg samt en årlig julefrokost. Sammenholdet er godt sponsorerne i mellem, og dette resulterer i arbejde til flere af virksomhederne.

Er du en virksomhed, der ønsker at blive eksponeret billigt, samt sidde i et hyggeligt og udadvendt netværk, så er Såby Fodbold Erhvervsklub noget for dig.

I løbet af årene har vi haft foredrag af Biker Jens, Carsten Bro (træner i Sønderjyske) og Sepp Piontek. Herudover har vi blandt andet været på virksomhedsbesøg i DR Byen, Vestergaard og Co. i Gevninge, Energitårnet i Roskilde, kørt go-card og meget mere.

Skulle du have interesse, så kontakt sponsoransvarlig

Jens-Christian Olsen på 2061-1468.