Ny cheftræner for Hold 2 er på plads!
Ny cheftræner for Hold 2 er på plads!
Vi er både stolte og meget begejstrede for at kunne præsentere Kasper Pedersbæk som ny cheftræner for Såby Fodbold, Hold 2.
Det her er en ansættelse, der virkelig giver forventninger, ikke bare til resultater, men til et stærkere træningsmiljø, tydeligere retning og en endnu bedre udvikling af vores spillere.
Kasper er en markant fodboldkapacitet med et kæmpe engagement i spillet og i det, der skaber et stærkt hold.
Som Kasper selv siger:
“Jeg elsker fodbold, ser alt hvad jeg kan komme i nærheden af, og elsker at formidle.”
Kasper kommer med 10 års erfaring fra et journalistisk og analysemæssigt perspektiv, hvor han bl.a. har været med til at dække Superligaen for flere medier. Det betyder, at Hold 2 får en træner, der ser detaljer, mønstre og muligheder, og som brænder for det!
Han kalder det selv “holdmekanikken”: Dvs. kunsten at få en gruppe til at klikke og præstere som én enhed.
Formand Torben Plambæk udtaler:
“Kasper er en fantastisk person, og vi er sikre på, at vi med hans egenskaber, mentalitet og analytiske del, og ikke mindst interessen for at udvikle spillerne og holdet, går en god fremtid i møde! Vi er også sikre på, at han i samarbejde med vores dygtige assistenttræner Stephen Henriksen vil kunne gøre træningsmiljøet endnu mere spændende og udviklende, som skal være grundlaget for de vigtige kampe der venter forude.”
Kasper har også en stærk fodboldbaggrund på banen: Han har selv været på rejsen i deres rejse igennem rækkerne for FA2000 frem til seniorstop og efterfølgende for Brøndbys oldboys, men det var trænerrollen, der for alvor trak.
Han har tidligere trænet både ungdomshold og KHIFs seniorhold, og han kommer til os med en klar ambition om at bygge et miljø, hvor spillerne rykker sig, hver uge.
Privat er Kasper 40 år og bor i Kirke Hyllinge med sin hustru og børn.
Vi glæder os helt vildt til at komme i gang,og vi håber, I vil tage godt imod ham!
Velkommen til Såby Fodbold, Kasper!
På vegne af Såby Fodbold