Menu

Julefrokost 2019

image
09. februar 2020 kl. 10:55

Lørdag den 30. november var det tid til den traditionelle julefrokost i Såby Fodbold Erhvervsklub.

Ca. 35 sponsorer og frivillige var mødt op i Kirke Såby Forsamlingshus, hvor Jesper havde anrettet en super lækker julebuffet med tilhørende øl, snaps og vand. Under middagen takkede Såby Fodbold de fremmødte frivillige for en stor arbejdsindsats til årets hjemmekampe og sponsorerne blev takket for deres støtte gennem året, uden denne støtte kunne Såby Fodbold ikke vise den fremgang, vi oplever i øjeblikket.

Hele aftenen blev der snakket, netværket, spillet julemusik og bare hygget med god mad i godt selskab. Jens-Christian Olsen havde taget en masse gamle billeder med fra Såby Fodbold og det gav anledning til mange minder og tidligere tiders bedrifter og mindeværdige kampe.

Julefrokosten var en stor succes og flere deltagere glæder sig allerede til julefrokosten i 2020.